Hvorfor skal du stemme på Enhedslisteb den 16. november?

Pressemeddelse i Samsø posten den 11. november 2021

Vidste du, at ved sidste folketingsvalg blev Enhedslisten det 3. største parti på Samsø efter Socialdemokratiet og Venstre? Hvis vælgerne er konsekvente og også giver os deres stemme til Kommunevalget på tirsdag, så får liste Ø en plads i kommunalbestyrelsen. Så kan vi virkelig komme afsted på en social retfærdig vej til Det Grønne Samfund også på Samsø.

Enhedslisten vil fremtidssikre Samsø når:

  • Vi stiller op for at sikre og styrke det røde flertal på øen.
  • Vi ønsker fortsat massiv fælles modstand mod en kattegatforbindelse ligegyldigt linjeføringen.
  • Vi vil arbejde på at starte en ungdomsuddannelse i tæt samarbejde med Energiakademiet, hvor unge kan uddanne sig inden for klima, bæredygtighed og økologi. Vi ønsker til dette at oprette et kollegie i cykelafstand til Sælvig havn. Vi mangler boliger til unge, som ønsker at studere/bo på Samsø eller i Århus.
  • Vi vil arbejde for, at vi får en integreret institution (0-6 år) med pædagogisk uddannet personale.
  • Vi vil opfordre til, at vi alle sætter klimaet på enhver dagsorden i kommunen.
  • Vi ønsker, at man skal kunne bo på Samsø uden at have bil. Derfor vil vi arbejde for flere sikre cykelveje/stier og bedre kollektiv trafik.
  • Vi vil styrke arbejdsmiljøet i alle kommunens institutioner ved hjælp af fælles faglig udvikling/uddannelse og minimumsnormeringer.
  • Vi skaffer flere almennyttige boliger.
  • Vi får gang i affaldssorteringen på hele øen.
  • Vi får mere økologi, skov og ”vild med vilje” -natur.

Så ønsker du en Rød-Grøn udvikling på Samsø så ta’ din nabo med og stem på Liste Ø – Enhedslisten!

Foto af de 4 kandidater med navne – fra v.  Jette M. Søgaard, Katrine Mc Quaid, Pia Birkmand, Søren Caspersen.