Hjemmelavet mad på Kildemosen

Af Katrine Høegh Mc Quaid – Enhedslisten Samsø
Udgivet i Samsø Posten den 23. september 2021

Jeg var var med på sidelinjen til kommunalbestyrelsesmødet d. 14. september 2021. Budget forlig til behandling, jeg vil gerne tilkendegive mit synspunkt i forhold til punktet om Samsø køkken:

” – Samsø Køkken får igen ekstra 300.000 kroner til implementering af kortsigtede anbefalinger for øget brug af lokale og økologiske råvarer. Borgmester Meijer gav udtryk for skuffelse over, at der ikke sker mere og hurtigere på området. Forvaltningschef Helle Anesen vægter betydelige fremskridt takket være rapportens inddragende processer, men 2022 er nok det år, hvor der skal begynde at være synlige resultater efter flere års ekstraordinære tilskud og storpolitisk opbakning.” (Samsø Posten)

Jeg må sige, at jeg er enig med borgmesteren, der sker for lidt. Den mad vi tilbyder vores medborgere på Kildemosen er ikke god nok.

Det er dejligt, at der er fokus på at bruge flere samske økologiske varer. Det er ærgerligt at meget af smagen går tabt når de kogte kartofler bliver vakuumpakket og maden ligger i plastikbakker, og bliver leveret en gang om ugen.

Mange af Kildemosens beboere er vokset op på Samsø. De har været vant til at få ny tillavet, varm mad, med friske lækre råvare hver dag, indtil de flyttede i plejebolig. Jeg kan godt forstå, hvis nogen af dem er skuffede over vakuumpakket kartofler og bakkemad.

Vi i Enhedslisten Samsø vil arbejde for en opgradering af hele ældreområdet på øen, hvis vi bliver valgt ind i kommunalbestyrelsen den 16. november 2021. Heriblandt normeringen i Kildemosen, vi kunne godt tænke os, at der blev budgetteret og prioriteret at de ældre får hjemmelavet mad hver dag I husene. Lad Kildemosen komme til at dufte af god mad, så de ældre har noget at glæde sig til, når de skal spise.